Som et seriøst og stabilt selskab ligger ASGAARD GROUP A/S vægt på følgende forhold omkring selskabets Investor Relation politik:
- ASGAARD GROUP A/S vil tilstræbe at kommunikere klart og tydeligt samt tilsikre at alle typer af investorer og interessenter får mulighed for at få indsigt i de forhold, selskabet kommunikerer om.
- ASGAARD GROUP A/S vil snarest muligt offentliggøre al vigtig information og så vidt muligt samtidig i hele EU/EØS på et ikke diskriminerende grundlag.
- Offentliggørelse sker på dansk med Thomson Reuters som distributør.
- Al information vil samtidig med offentliggørelsen være at finde på selskabets hjemmeside og alle meddelelser sendes til alle personer listet i selskabets nyhedsdatabase.
- ASGAARD GROUP A/S vil forsøge at holde møder med alle selskabets forskellige grupper af investorer. For at være konsistent med best practice indenfor Investor Relations vil ASGAARD Group A/S ikke ved sådanne møder frigive information, der ikke tidligere har været offentliggjort.
- ASGAARD GROUP A/S vil søge at iagttage en stilleperiode på fire uger inden offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter.